Fra Kina til fire års ferie på Hornslet Skole

Mange har en forestilling om Kina og kinesere uden nogensinde at have mødt en kineser

August 2023
Mogens Greve

16-årige Lukas Hansen fra Hornslet er født i Kina og har boet der tre fjerdele af sit liv.
Han er i dag en endog ret så flittig gæst i Hornslet Motionscenter.

Nogle gange træner han og løfter vægtstænger m.m., og nogle gange står han, eller sidder på gulvet, sammen med vennerne.
Oftest er der smil på, og han ser virkelig ud til at hygge sig.

"Jeg snakker med mange i motionscentret – også voksne. Det er fedt, at andre også gerne lærer fra sig," siger Lukas.

Født i Hangzhou
Her i landet er vi rige på penge og materielle goder og ser os generelt som rige på frihed.
Alligevel fortæller medierne om stor mistrivsel blandt unge danskere.
Det ser dog ikke ud til at gælde for Lukas.
Men vi kan jo høre ham ad.

"Jeg er født i Hangzhou i det østlige Kina," fortæller han.
I byen bor knap en mio. flere mennesker end i Danmark.

"Der boede jeg mine første 12 år der, indtil familien for fire år siden flyttede til Hornslet på grund af fars arbejde."


En selvfølge at snakke dansk
"Min mor er kineser, og far er dansker," fortæller Lukas på klingende dansk – uden blot antydning af at være vokset op med et andet sprog.

"Jeg snakkede lidt dansk og forstod en del, da vi flyttede til Hornslet. Det var en selvfølge, at der var noget, mor og jeg bare skulle lære ved flytningen – blandt andet sproget."

Efter sommerferien startede Lukas på HTX i Grenaa.
Inden da gik han fire år på Hornslet Skole.


For nemt på Hornslet Skole
"Selv om jeg havde gået seks år i skole i Kina, startede jeg i 6.klasse i Hornslet på grund af min alder. Jeg gik på en amerikansk sportsskole i Hangzhou og kunne rigtig godt lide matematik og naturfaglige fag. Heldigvis har jeg nemt ved at lære."

I Hornslet fik Lukas i starten lidt ekstra hjælp til det danske.
"Bortset fra lige at måtte lære sproget kunne jeg godt have klaret en 9. klasse prøve, da jeg startede på Hornslet Skole."

I Kina havde der været masser af læring og lektier.
"Alle skulle lære i Kina, og vi var alle på samme niveau i klassen. I forhold til Kina blev det som fire års ferie på Hornslet Skole. Det var for nemt."


Sur start som eneste asiat
Efter skoletid klokken 15 stod der i Kina sport og ekstra undervisning i matematik på programmet – og lektier når han kom hjem.
"Alle synes, det var træls med det stramme program. Men mistrivsel var ukendt for os og noget, vi kun forbandt med sygdom og mentale problemer eller handikap. Lærerne forventede, at du gjorde dit bedste. Og det gjorde vi."

Skoletiden i Hornslet var meget anderledes.
"Jeg var kineser i Kina, og at jeg ikke så ud som de andre var bare positivt for mig."
Det var meget anderledes at skulle være dansk skoleelev i Danmark.

"Jeg var eneste asiat i klassen, og de mange jokes om asiaten var ret træls. Efterhånden som de fandt ud af, at jeg ikke brød mig om det, var det dog kun de få, der blev ved."

Om end skolestarten var lidt sur, omtaler Lukas ikke drillerierne som et problem.
"Jeg tænkte bare, at jeg var klogere, og at de ikke helt vidste, hvad det gik ud på. Jeg blev da også venner med de fleste – bortset fra de mest trælse."


Når forældre lader børn bestemme
Lukas blev blandt andet kaldet lommeregneren på grund af sine færdigheder – og for englebarnet.

"Jeg respekterer andre, holder gerne døren for andre, smider skraldet de rigtige steder og ser på læreren, når læreren snakker. Noget alle burde gøre."

Danske børn spiller meget computer og kigger mobiltelefon.
"Når de bliver bedt om at tømme opvaskeren, ender forældrene ofte med at gøre det selv, fordi børnene ikke gider eller ikke har tid. Men når forældrene lader børnene bestemme, er det meget sværere for dem at forstå, hvad der er rigtigt."

Når mor beder Lukas om hjælp i køkkenet eller til at støvsuge, falder det ham helt naturligt at gøre det.
Han holder løbende orden på sit værelse – og gør rent en gang om ugen.

"Jeg er vokset op med, at værelset og huset skal være rent. Det kan godt være, at unge danskere er glade og har det sjovt. Men en asiat er mere klar til verden."


Forældrene stoler på Lukas
Lukas siger, at unge i Kina har mere frihed til selv at gøre ting.

"Mine forældre stoler på mig og ved, at jeg kan begå mig. De giver mig lov til at bestemme det meste selv. Når jeg skal et sted hen, spørger jeg ikke om lov men siger, hvor jeg tager hen. Og når jeg en dag flytter hjemmefra, kan jeg lave mad, gøre rent og vaske tøj."

Han har forældrenes accept af at drikke, hvad han har lyst til.
"For mange danskere hører fest og alkohol med til at være ung. Men jeg gider ikke at drikke og kan ikke se det positive ved det. Jeg vil leve sundt og dyrke sport – og kan sagtens være med til festerne uden at drikke."


Vigtigere ting end mobilen
Søvnen er afgørende for, at den næste dag kan blive en god dag.
"Jeg ved, at jeg bare må have nok søvn, og min gode rytme er tidligt i seng og tidligt op."

En halv time inden sengetid lukker Lukas ned for mobilen, og han siger først godmorgen til den i letbanetoget på vej mod skolen i Grenaa.

"På forsiden af mobilen har jeg kun de mest nødvendige apps, og jeg holder mig mest muligt fra at bruge tid på sjove videoer. Mobilen kommer kun frem, hvis jeg keder mig."


Hockey og fodbold
Interessen for sport og motion blev både født og dyrket i Kina.
"På skolen valgte jeg hockey og fodbold. Vi trænede og mødte andre af områdets internationale skoler."

Lukas begyndte også at løbe.
"Jeg havde lyst til at løbe, og det var også en fordel i sporten. Jeg undersøgte træningsmetoder og lavede min egen løbeplan, hvori indgik 5-10 km løb hver anden dag."

Nogle gange løb han alene og nogle gange sammen med sin mor, der løb maraton.
"Hun løber ikke mere – men går til aerobic i Rodskov."
Lukas har sat løb lidt på standby på grund af knæproblemer.


Træner i Hornslet Motionscenter
Sammen med Benjamin fra klassen startede Lukas i Hornslet IF’s motionsafdeling i Hornslet Hallen.

"Det var fint nok. Men der var nogen uro, og jeg savnede noget udstyr. Derfor tog vi en prøvetræning i Hornslet Motionscenter, hvor vi kendte nogen. Og det var lige os."

Benjamin og Lukas meldte sig ind og har været medlemmer siden februar.
"Her er mere ro og mere seriøs træning. Og folk kommer og hjælper, hvis de ser, at du gør noget forkert."

Lukas vil gerne løbe igen og prioriterer at træne knæene uden at overbelaste dem – og mærker fremskridt.
Skolestarten i Grenaa efter sommerferien har dog sat en naturlig grænse for træningsmængden.
"Jeg har sat det ned til 5 x 2½ time om ugen."

Således byder den nære fremtid på skole i Grenaa og træning i Hornslet.
Men der er også gjort tanker om den fjernere fremtid.

"Jeg vil gerne udvikle og arbejde med medicin. På en eller anden måde kan min kinesiske baggrund sikkert åbne nogle døre. Men når Danmark betaler for min uddannelse og jeg har familie her, regner jeg også med at arbejde her."