Handel og styrke: HORNSLET
Handel og styrke: HORNSLET
Forsiden > Dus med foreningen > Handel og styrke: HORNSLET
Billede til Hornslet er førstevalget til handel og styrke
Billede til Hornslet er førstevalget til handel og styrke

Hornslet er førstevalget til handel og styrke

Gert fra Hvilsager har altid haft et godt øje til Hornslet og bruger nu byen endnu mere

Tekst og foto: Mogens Greve


67-årige Gert Liengård arbejder som lærer 15 timer om ugen og kombinerer jobbet med også at være dykkerinstruktør.
Han og familien har i mange år boet i Hvilsager.
To af de tre voksne børn gik på Ådalsskolen, mens den yngste gik i Mørke.
Hustruen Inge har Hornslet-Yoga.


Kureret i Hornslet
"Køreturene går ofte fra Hvilsager i retning af Aarhus, og så er det jo nærliggende at holde ind i Hornslet for at handle," siger Gert.
"Problemer med iskias smerter blev også fikset i Hornslet."

Måske fordi fysikken er en væsentlig del af dykning, havde Gert sidste år sin del af æren for renoveringen af det fælles familiehus i Sønderjylland.
Men i samme periode begyndte iskias også at drille.

"Jeg ville gerne have en blokade og var ved lægen tre gange. Da man ikke ville give mig det, kom jeg i september på en klinik i Aarhus – og fik en tid til at få lagt blokade i november."

To dage inden meldte lægen sig syg, og Gert fik tilbud om at blive skrevet op til en ny tid.
"Og så var det, at jeg besluttede mig for ikke at blive ved med altid at køre forbi Hornslet Motionscenter – men at kigge ind."

Det korte af det lange er, at efter par måneders træning i centret hver anden dag var iskias smerterne væk.


Kan slet ikke stoppe
"Jeg har altid holdt formen ved lige med løb og mountainbike, men det satte iskias en stopper for. Og da jeg nu mærker alt det gode ved træningen i motionscentret, har jeg bare slet ikke lyst til at stoppe igen. Så fremover bliver det motionscenter i kombination med løb og mountainbike."

Det var Robert, der første gang tog imod Gert i centret.
"Robert viste rundt, og det var rigtig spændende. Han er meget empatisk og god til at forklare. Kombinationen af at kunne træne kondition og bruge nogle af de mange maskiner til styrketræningen er lige mig."

Gerts træningsdage starter med opvarmning på crosstrainer og 5 km på løbebånd – og afsluttes med maskinerne i "cirklen" i den ene ende af træningslokalet.

CIRKLEN fungerer på samme måde som træningen i eksempelvis et Loop center.
Uret på væggen viser tiden, og så cirkulerer du ellers rundt mellem cirklens forskellige maskiner.

Ud over træningsmaskinerne i cirklen er også alle motionscentrets øvrige maskiner, vægte og redskaber m.m. til fri afbenyttelse.
Du kan også gratis være med på vores mange hold (også dem med træning/instruktion i cirklen).

I øvrigt kan du altid få hjælp og vejledning til din træning.
Og vi har selvfølgelig store og indbydende omklædnings- og baderum
- og gratis kaffe.


Også store fyre hjælper
"Jeg gider ikke steder med store fyre, der smider med vægtene og kun har øje for sig selv i spejlet. Og jeg gider ikke steder, der ligner jeg ved ikke hvad. Men stedet her og måden jeg er blevet taget imod - plus den gode omgangstone - gør, at jeg bare er nødt til at fortsætte. "

Hjælp og vejledning tæller også.
"Jeg har flere gange snakket med at par store fyre. De er både flinke og hjælpsomme og stopper ligefrem op for at give gode råd. Og så giver mikset af køn og alder bare god dynamik."

Planen var egentlig, at Gert også skulle til at træne sammen med sin søn fra Mørke, der blev medlem efter årsskiftet.
"Vi kan bare ikke rigtig få det til at passe med tiden. Så nu træner han også selv."


Flere dyk til pensionisten
Pr. 31/7 går Gert på pension som lærer.
"Det frivillige arbejde er også lagt på hylden, og jeg vil nu fokusere på mit eget – med dykning som både et arbejde og som udøver."

Den frivillige karriere tæller blandt andet seks år som formand i Midtjysk Friluftsbad.

"Jeg har en Rib båd, der ikke har været så meget tid til. Det skulle der også gerne blive nu."

Find os på
Foreningen Hornslet Motionscenter (ved REMA 1000)
hmc8543@gmail.com
hornsletmotionscenter.dk

ÅBENT lørdag kl. 7-18 - søndag kl. 7-21.30
- øvrige dage kl. 5-21.30
Jule- og nytårsaften lukkes dog kl. 16
VED LUKKETID SKAL ALLE HAVE FORLADT CENTRET

BEMANDET ÅBNINGSTID
Mandag, tirsdag og onsdag kl. 16-18
Torsdag kl. 15.30-17
Kontakt
  • Foreningen Hornslet Motionscenter (ved REMA 1000)
  • CVR: 13476683
Kontakt
  • Foreningen Hornslet Motionscenter (ved REMA 1000)
  • CVR: 13476683
Find os på
Udviklet af Globus Data | Cookie indstillinger