Foreningen Hornslet Motionscenter (ved REMA 1000)

Diamantbryllup i næste måned

Forsiden > Dus med foreningen > Diamantbryllup i næste måned

Tilbage til oversigt

Lyttede for 70 år siden med på telefonen

At vokse op på telefoncentralen i Karlby gav unge Bent rig lejlighed til at lytte med på folks telefonsamtaler

Af Mogens Greve

Også dengang det var før, vidste mange, at nogen kunne lytte med under telefonsamtalerne.

Til forskel fra i dag fyldte det bare meget lidt i tanker og medier og var højest et beskedent supplement til den lokale sladder.

Centralen i Karlby
"Mine forældre købte telefoncentralen i Karlby i 1947 og passede den indtil automatiseringen i 1972," fortæller Bent Fisker, der nu bor i Hornslet sammen med hustruen Bente.

Bents far var vognmand, mens det nok især er hans mor, centraldamen Valborg, de ældre i lokalområdet stadig husker.

Når du ringede på din telefon og løftede røret, hørte du Valborgs stemme - klar til at tage mod besked om det nummer, hun ved hjælp af ledninger og stikpropper skulle skabe forbindelse til.

Hvis det da ikke lige var 12-årige Bent, der fiksede forbindelsen.

Vidste pænt meget
"Når jeg kom hjem fra skole, skulle jeg jævnligt passe telefonomstillingen en time eller to."

På den tid af dagen var der ofte længere perioder mellem opkaldene, og så føltes tiden lang.

"Når jeg blev ved med at holde knappen trykket ind efter at have skabt forbindelse, var jeg med på en lytter. Hvad skulle jeg ellers have givet mig til?"

Således vidste Bent, ligesom sin mor, pænt meget om folk i området.

Lidt afveksling kunne der dog være – hvis nogen snakkede for længe.

"Deres snak spærrede for andre samtaler, og varede det for længe, brød jeg ind og sagde "tre minutter". Stoppede de ikke, inden de tre minutter var gået, kom det på regningen."

Langt til Vejle
"Lokale samtaler var de nemmeste at etablere, og jeg tror faktisk ikke, at folk betalte for dem."

De øvrige samtalers længde og hvem der blev snakket med blev derimod omhyggeligt noteret ned på papiret, så der kunne sendes telefonregninger.

Skulle du eksempelvis snakke med en i Vejle, betød det ventetid på forbindelsen.

"Jeg kunne ikke ringe direkte til Vejle men måtte gennem nogle andre centraler for at få forbindelse. Når den var klar, ringede jeg tilbage til opringeren og fik vedkommende sat sammen med Vejle."

At ringe til udlandet (inklusive Sjælland) var endnu mere omstændeligt, tog endnu længere tid og bevirkede større tal på regningen.

24-timers job
"Centralen var åben mellem kl. 7 og kl. 20. Ringede du efter kl. 20, kostede det ekstra."

De første år i centralen var det OK for familien at tage hjemmefra jule- og nytårsaften.

"Vi prøvede at besøge andre kl. 18-24 både en jule- og en nytårsaften. I det tidsrum kunne ingen hverken ringe op eller blive ringet til. Der skete ikke noget de to gange, men var der gået ild i et hus eller andet, havde det nok set anderledes ud."

Fra omkring 1950 blev det til et 24-timers job, hvor der altid skulle være en hjemme til at passe centralen.

Lidt mere lokalt
Vi havde sat hinanden stævne ved cafébordet i Hornslet Motionscenter for at snakke lidt om træningen, inden Bente og Bent (82 og 81 år) kastede sig over træningsmaskinerne.

Men efter turen omkring centralen måtte der lige vendes lidt mere lokalt.

"Vi byggede hus i Skørring for 70.000 kroner og flyttede ind på Ådalen 9 i 1966."

Huset blev solgt knap fire år senere, hvorefter de i 1970 flyttede ind i det første nye hus på Hjortetakvej i Søby.

"Siden 2002 har vi boet i en andelsbolig her i Hornslet, hvor jeg i alle årene har været kasserer i andelsboligforeningen."

Lidt om træning
"Jeg har pacemaker og to nye knæ, fortæller Bent."

For nogle år siden trænede Bente og Bent på Rosengården, men flere gange var trængslen ved maskinerne for stor.
"Så vi stoppede igen."

Senere købte Bente et halvt års medlemskab i Hornslet Motionscenter.

Da det skulle fornyes, havde Bent også fået samlet kræfter til et halvt træningsår sammen med hustruen.

"Selv om det krævede nogen overvindelse af Bent, ved vi jo godt, at vi gør en masse godt for os selv ved at træne," siger Bente.

"Og her er der masser af både plads og maskiner."

De træner sammen 2 x en halv time om ugen.

"Vi har begge fået rundvisning i maskinerne. Men ellers vil vi helst selv gå og finde ud af det – som vi altid har gjort."

Lidt om diamantbryllup
Faktisk har de fundet ud af det sammen så længe, at de 10. oktober kan fejre diamantbryllup.

"Vi har i den uge lejet et sommerhus i Ebeltoft og inviteret lidt venner og familie til fem timers mad og drikke ad libitum på Skakkesholm i Grenaa."

Og Bente er frisk på mere træning, end tilfældet er i dag.

"Men jeg vil jo gerne, at Bent også er med," siger hun og kigger spørgende på sin mand.

"Ja, ja – skal nok … – er jo bare lidt forsigtig med at få lovet for meget."