Når vægten af livet bare er tungere

31-årige Maria Værnholt fra Hornslet har på den hårde måde fundet styrken til at gøre et tungt liv til et lettere og godt liv

August 2023
Mogens Greve

Ved indgangen til august 2023 blev Maria Værnholt ansat som ny rengøringshjælper i Hornslet Motionscenter
– 4-5 timer om ugen på torsdage og lørdage.

Fortællingen om det drukner dog hurtigt i alt det andet, Maria har på hjerte.

Diagnoserne borderline, angst og kognitivt handicap graver vi ikke dybt ned i her.
Men det betyder blandt andet, at Maria kan være impulsiv og sige ting, inden hun når at tænke dem.

"Mentalt er jeg ti år bagefter min alder. Jeg kan være "uden filter" og er først nu ved at lære om ting, andre lærte som teenagere," fortæller hun.

Maria går ikke rundt med en hensigt om at være sejere, smartere, bedre eller klogere m.m.
Hun går bare rundt og er Maria – og siger og gør som Maria.
Jo bedre omverdenen er til at forstå det, jo nemmere er det at være Maria.


Marias fortælling
Fortællingen her er Marias fortælling om, hvordan det har været – og er – at være Maria.
Og hvordan livet, "systemet" og den øvrige omverden har krævet mange flere af hendes kræfter, end foreløbig fem års periodevise træninger i Hornslet Motionscenter har.

Maria var alt for stor, at da hun for år tilbage meldte sig ind i Hornslet Motionscenter og det første år tabte cirka ti kg.

"Da jeg en dag trænede sammen med min søster, skulle jeg lige vise mig og smed nogle ekstra kg på vægtstangen. Det gav et smæld i ryggen, og så havde jeg en diskus."

Det betød tre års pause fra træningen, og i den periode fik hun og manden en datter.

"De ti tabte kg vente hurtigt tilbage, og jeg tog 5 kg på om måneden da det stod værst til. Jeg fik at vide, at med det tempo ville jeg ikke opleve min nu 4-årige datters 14 års fødselsdag."

Tre gange søgte Maria det offentlige om en fedmeoperation, selv om der også var en vis risiko forbundet med operation.
"Først når jeg blev åbnet kunne man afgøre, hvilken type operation jeg skulle have."
Men det blev til tre afslag.

"Afslagene var begrundet med mine diagnoser og den høje risiko for, at jeg ville begå selvmord. Jeg måtte heller ikke have fået psykologhjælp de seneste tre år. Hvilket jeg havde."


Operation i stedet for hus
Mens det offentlige ikke opererer for fedme ved psykisk sygdom som i Marias tilfælde, kan man godt blive opereret på et privathospital.

"Men du kan gennem privathospitalets samarbejdspartnere ikke låne penge til noget, du kan dø af."

Samtidig med, at Maria fik at vide, at hun ikke ville opleve sin datters 14-års fødselsdag, så hun og manden på hus.

"Han mente, at det gav bedre mening at bruge vores opsparing på operation end på et hus, jeg snart ville dø i. Så op til sommeren 2021 ringede jeg til Privathospitalet Mølholm og bestilte operationen."

I samme periode fik Maria tilsagn om førtidspension.
"Men 14 dage inden starten på det ringede jeg og takkede nej til at blive pensionist."


Mere end halveret på to år
Efter bestillingen af operationen skulle Maria først tabe otte kg.
"Det gjorde jeg på seks uger – og blev derefter opereret i slutningen af juni 2021."

Efterfølgende er hun blevet opereret to gange mere for at få fjernet hud – og skal igen omkring juletid.
"Efter operationen til jul venter yderligere en, og dem vil det offentlige gerne lave."

Det højeste vægten har vist er 141 kg.
I dag stopper den ved 61 kg.





Kunne være blevet en dyr død
Maria fik stillet en tidlig død i udsigt, og det offentlige ville ikke operere.
Som overvægtig fik hun afslag på at tegne en livsforsikring, der også kunne være brugt som garanti for et lån.

"Uden opsparingen kunne jeg ikke have betalt operationen, der i dag koster i underkanten af 70.000 kroner."

Maria funderer i dag over, hvordan livet og hendes sidste tid ville have formet sig uden operation – og økonomien i det.

"Havde jeg levet ti år mere, kunne det med mine 140 kg eller mere nemt have været ti år med dårlig livskvalitet – også for min mand og datter."

Oveni det var udgiften for samfundet nok blevet højere, end prisen for operationen.

"Overvægt, som i mit tilfælde, var ikke noget, jeg hyggede mig til. Det var bundet op på noget helt andet. Og mens jeg stod med det ene ben i graven, fik jeg afvisning på hjælp."


Det nye liv
Operationen betød, at Maria ikke længere tåler fedt og sukker
– og heller ikke længere kan lide det.

"Jeg kan slet ikke huske, hvordan det smagte, og det er ikke et savn at må undvære det. Jeg skulle bare lære at undgå det. De første otte måneder handlede om at lære mig selv at kende, og jeg blev frarådet at træne i den periode, hvor jeg tabte 40 kg."

I løbet af de næste ti måneder forsvandt der yderligere 40 kg.
"Efter de første otte måneder begyndte jeg at træne lidt i motionscentret. Men jeg skulle stadig være påpasselig, fordi jeg tabte mig så hurtigt."

Nogle ting må Maria bare leve med altid.
"Det vigtigste for mig var kickstarten af vægttabet, selv om jeg resten af livet skal have medicin og vitaminer og have taget jævnlige blodprøver. Og diagnoserne forsvinder jo ikke, som kiloene gjorde."

De mange kilo blev byttet ud med stigende selvtillid.
"Mens jeg begyndte at tro mere på mig selv, kom jeg ud i forskellige jobordninger."


Arbejde - træning - familien
Maria er godkendt til ni timer om ugen – og bruger nu 4-5 af dem på rengøringsjobbet i Hornslet Motionscenter.

"Jeg vil gerne have faste rammer tæt på bopælen. Jobbet her giver mening, og jeg møder mange mennesker – og har noget at snakke om, når jeg kommer hjem. Jeg vil også gerne kunne være et godt forbillede for min datter."

For fem år siden – og længere tilbage – var fysisk træning surt og træls.

"Sådan er det ikke længere. Det er surt at være fed, men ikke at træne. Det er noget af en forskel at have stået ved en trampolin med sin datter og læst på skiltet, at du er for tung til at må hoppe sammen med hende – til nu, hvor jeg må det hele."

Passionen for træningen er dog "kun" det næst mest motiverende.

"At være sammen med andre i motionscentret er det vigtigste. Det kommer jeg til at savne, når jeg skal opereres igen – og ikke må træne 3-4 måneder. Heldigvis opvejes det lidt af, at jeg godt må arbejde."

Drømmen/målet er et godt familieliv i gode rammer – og en datter at kunne være der for.

"Vi har igen fået sparet nogle penge op og er småt begyndt at kigge efter en bolig."